Med det stigende antal tørkeperioder i Frankrig bliver spørgsmålet om adgang til vand mere og mere presserende for hver dag, der går. På markerne er landmændene bekymrede for deres afgrøder. I civilsamfundet intensiveres debatterne om de bedste måder at bevare denne livsvigtige ressource på. Megabassiner, eller mere præcist “erstatningsbassiner”, dukker nu op som et centralt projekt i vandforvaltningspolitikken. Disse reservoirer præsenteres både som en løsning på kunstvanding og et miljøproblem af deres modstandere, og de deler vandene. Så hvad skal vi mene om megabassiner? Er de et redskab til at tilpasse sig klimaforandringerne eller en forældet model?
Hvad er megabassiner?
Et sæsonbestemt opbevaringssystem
Megabassiner er store kunstige reservoirer, der er gravet ned i jorden, nogle gange dækket af plastik, som opbevarer vand, der pumpes op om vinteren fra grundvandet eller floderne. Dette vand bruges så om sommeren til kunstvanding i landbruget, når de naturlige ressourcer er utilstrækkelige. De er tænkt som alternative værktøjer til at undgå at trække på grundvandet i perioder med vandstress. En række projekter er blevet lanceret i Frankrig, især i Deux-Sèvres-regionen ved Sainte-Soline, som er et arnested for offentlig debat og handling.
Varme emner og stærk modstand
Disse reservoirprojekter tiltrækker sig voksende kritik, som er blevet viderebragt i adskillige nyhedsartikler. Borgergrupper, miljøorganisationer og en række forskere fordømmer et teknokratisk hastværk. Hovedkritikken går på, at disse anlæg hovedsageligt gavner et mindretal af intensive landbrug på bekostning af den bæredygtige landbrugsmodel. Efter deres mening ligger problemet i den centraliserede forvaltning, som er uforenelig med bevarelsen af lokale økosystemer og biodiversitet.
Hvad tilhængerne af megabassiner forsvarer
Sikring af landbruget mod tørke
For deres fortalere repræsenterer bassinerne et realistisk svar på virkningerne af den globale opvarmning. Ved at opbevare vand på et tidspunkt, hvor der er overskud i grundvandsspejlet, kan de garantere kunstvanding i de tørreste måneder. Det vil være med til at opretholde landbrugsaktiviteten og forhindre, at visse landområder bliver forladt. I nogle regioner, såsom Deux-Sèvres, Nedre Loire og det sydlige Poitou, ses de som nødvendige tilpasningsværktøjer på mellemlangt sigt.
Forudse ressourceknaphed
Ifølge deres tilhængere gør megabassiner det muligt at undgå nødpumpning i krisetider. Denne foregribende tilgang styrker landbrugsmodellernes modstandsdygtighed og hjælper med at planlægge en mere detaljeret forvaltning af vandressourcerne. Desuden er de generelt bygget inden for en streng juridisk ramme, valideret af staten og ofte ledsaget af planer for overgang til et mere vandeffektivt landbrug.
Kritik rejst af deres modstandere
En ujævnt fordelt ressource
Et af hovedkritikpunkterne er, at adgangen til ressourcen opfattes som uretfærdig. Bassinerne vil være forbeholdt et mindretal af landmænd, der er i stand til at investere eller er samlet i magtfulde kooperativer. Det vil udelukke en stor del af de små landbrug og forstærke den regionale ubalance. Nogle ser dette som et samfundsmæssigt valg, der retter den offentlige støtte mod en intensiv landbrugsmodel.
En økologisk påvirkning, der skal kvalificeres
Miljøpåvirkningen er også en central del af debatten. Reservoirer fremmer fordampning, ændrer jordbunden og påvirker grundvandsspejlet ved at ændre den hastighed, hvormed det genopfyldes. I visse følsomme områder, som f.eks. afvandingsområderne for Clain og Sèvre Niortaise, er virkningerne på vandøkosystemerne genstand for videnskabelige overvågningsprojekter. Opførelsen af megabassiner medfører også risici i forbindelse med privatisering af ressourcen, selv om vand er et fælles gode.
Hvilke alternativer eller kosttilskud bør du overveje?
Diversificering af løsninger for at tilpasse sig klimaet
I lyset af klimaforandringerne er en enkelt løsning ikke nok. Ud over megabassiner er der andre muligheder at udforske: ændre praksis, genvinde jord, dyrke afgrøder, der bruger mindre vand, forbedre jordkvaliteten for at holde på fugten. Økologisk landbrug og vandbesparelser er blandt de løsninger, der støttes af mange foreninger og lokale myndigheder.
Opsamling af regnvand: en praktisk løsning
Opsamling af regnvand er ved at udvikle sig til en billig, lokal løsning for både gårde og lokale myndigheder. Udstyr som fleksible cisterner, der er nemme at installere, gør det muligt at opsamle regnvand i våde perioder til andre formål end drikkevand. De kan supplere eller afhjælpe behovet for reservoirer, samtidig med at de fremmer decentral, modstandsdygtig forvaltning. Samlet set kan disse løsninger spille en vigtig rolle i opbygningen af en landbrugsmodel, der er bedre tilpasset årstiderne, regionen og klimaet.
At vælge den rigtige metode…
Megabassinerne udkrystalliserer de spændinger, der er forbundet med vandforvaltning i Frankrig. Selv om de måske repræsenterer en teknisk løsning i en kontekst med stigende tørke, rejser de også grundlæggende spørgsmål om samfundet, den landbrugsmodel, der skal støttes, og de valg, der skal træffes med hensyn til klimapolitik. Debatten er ikke begrænset til en binær opposition mellem “for” og “imod”: Det er mere et spørgsmål om kollektivt at sætte spørgsmålstegn ved midlerne til at sikre livet i landbrugsområder, samtidig med at naturressourcerne bevares. En kombination af værktøjer som fleksible tanke, nytænkning af anvendelser og lokal tilpasning ser ud til at være en mere afbalanceret vej frem.
